mere rum med mindre gulvplads

Badeværelset led af ømsorgssvigt af værste skuffe. Hastigt malede, brune fliser, hvor den engang hvide maling nu lyste gulligt, de steder hvor malingen endnu ikke var skallet af. En “bruseniche” på ½ kvm, hvor man stod mast inde mellem vasken og væggen for at dyrke spaoplevelsen og et spejl, der ved et tilfælde dukkede frem bag malingen under nogle lidt for ivrige pilfingre.

Pilfingrene har ikke været forbi endnu. Kan du gætte hvor spejlet er?

Der måtte ske noget, men hvordan får man mest ud af et københavnerbadeværelse på ellers generøse 2 kvm? Alt blev strippet, så rummet stod med rå vægge og jeg kunne starte forfra. Det gamle toilet er nu erstattet af en væghængt udgave, som er bygget ind i det skab, der skjuler de grimme rør og samtidig fungerer som opbevaring af shampoo og toiletpapir. Vandhane og bruser er bevilliget skilsmisse, så bruseamaturet kunne flytte rundt om hjørnet til større omgivelser. Døren er vendt, så man nu kan sidde på toilettet uden at være bekymret for, at døren svinger op i ens knæ. Rummet er 2×1 m og for at mindske følelsen af at have væggen i nakken er de “lange” vægge malet hvide og der er monteret et stort spejl på den ene, for at skubbe væggene fra hinanden og endevæggene er beklædt med sorte fliser fra gulv til loft, for at gøre rummet kortere og give en følelse af at rummet er mere kvadratisk end det i virkeligheden er. Fliserne er 5×5 cm for at hjælpe illusionen om mere plads på vej.

This slideshow requires JavaScript.

Der er monteret lamper på hver side af spejlet, så man kan se at lægge den perfekte make-up og vasken er monteret på et væghængt skab med en bordplade, der tillader både mascaraen, pudder og øjenskygge at blive liggende indtil man er færdig uden at skulle samle det op 27 gange fordi det bliver ved at trille ned fra den lille hylde under spejlet. Skabet fylder selvfølgelig noget mere ud i rummet end den væghængte vask, den erstattede, men med væggenes optiske illusioner føles badeværelset større end det var før.

, ,

  1. Contrast « stuen tv.
  2. www.pigeonrun.fr

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s