kære lille farmor

I februar måned dødede min farmor. Jeg var hjemme temmelig nogle ture for at hjælpe min far med at rydde hendes lille, lejede rækkehus og der var meget at skulle tage stilling til til trods for at hun et ½ år tidligere var flyttet fra det hus, hun og hendes mand havde bygget og boet i de sidste 60 år.

Der var i den forbindelse blevet ryddet godt ud i hendes ting. Det lyder måske lidt hårdt, men lille farmor var ung under 2. verdenskrig og det havde lært hende en ting eller to om knaphed af materialer. Derfor gemte hun glædeligt på alverdens plasticbakker, poser og deslige, for hvad nu hvis man liiige stod og manglede en knap, stump stof, plasticbakke fra hakket kød eller 20?

Tilgengæld besad hun også en enorm kreativitet, jeg som barn har draget stor glæde af. Kærest husker jeg den Barbielampe hun lavede til mig af toppen fra en flaske Vel opvaskemiddel. De lavede toppen om for et års tid siden eller to, men den gamle top var konisk med riller der kom til at ligne en plisseret Le Klint lampe og så var den HOT pink lige som ting til Barbie skulle være. Hun havde skruet toppen af flasken, hevet doseringsdutten op af, vendt den rundt og limet den under toppen, så den blev til lampens fod. Jeg elskede den lampe!

OPDATERING:

 

Jeg har desværre hverken lampen eller et billede af den, men måske du selv kan forestille dig den, når du ser et billede af flasken. Det er den pinke top som hun lavede til lampen. Toppen består af 2 dele: den rillede trekantende del du kan se og fladen du kan se i toppen, det du ikke kan se er det rør som går ned gennem trekanten. Ved af hive fladen helt op af toppen (normalt vil du bare hive den lidt op for at åbne for sæben)  får du to dele som nu kan limes sammen.

————-

Hun brugte sin fritid på mange forskellige slags håndarbejde bla. porcelænsmaling. I hendes ting fandt jeg denne kakkel som hun har dekoreret. Den er lavet i 1980, som er det år jeg blev født, så derfor kom den med hjem. Kaklen lå i en plastikholder og jeg tror det er meningen at det er en bordskåner, men jeg synes nu at den skal op og hænge, så hvordan kommer man så lige omkring det, når nu der hverken er huller eller nogen anden form for ophæng?

Jeg rodede lidt rundt i mine gemmer og fandt noget guldfarvet bonzaitråd. Det er meget blødt og kan derfor nemt bøjes til den form som man gerne vil have.

Jeg bukkede en fin ramme og bøjede tråden bag om kaklen på hver af de 4 sider og lidt ekstra i toppen for at gøre plads til et søm. Jeg har forsøgt at bøje hjørnerne så de kommer til at ligne sådan en “krussedulle”ramme man kan tegne med en blyant.

I siden af rammen på næste billede kan du se et lille sølvfarvet stykke metal. Det er et lille rør, man bruger til at samle to led med ved at klemme røret sammen. (Jeg må lige spørge min far ved lejlighed hvad sådan et hedder) Jeg ville egenlig lodde trådene sammen, men når nu min far lige havde sådan en smart dimmer, så kan man jo ligeså godt bruge den

Som jeg skrev tidligere er bonzaitråd meget blødt, så uden hjælp vil rammen ikke holde formen, som jeg også opdagede, da jeg liiige skulle prøve og se om det ville virke…Så er det jo godt at det også lå en rulle ståltråd i samme gemmer til at stabilisere rammen med. Jeg har “syet” ståltråden rundt om de klammer jeg har bøjet og det holder perfekt.