Lalala da dumdumdadi

Jeg har en sang siddende fast i mit hoved, men til forskel fra dem, man er ved at blive sindsyg over, så klikker jeg play flere gange om dagen på youtube, fordi jeg bliver i så godt humør af at høre den – måske er det beatet, den sjove blæser eller teksten, jeg ved det ikke. Temaet er i hvertfald ikke fjernt fra min lille verden: Genbrug eller “Thriftshop”, som sangen også hedder. Du har sikkert hørt den i radioen eller måske klikket play på youtube. Det er der i hvert fald 216.757.395 ja, du læste rigtigt over 216 millioner gange er den blev afspillet, hvilket er temmeligt imponerende.

“Men han synger jo om tøj, det er altså ikke så bolig-agtigt!”

Jo, jo, de er jo i en genbrugsbutik, så jeg har lige napset et par skærmbilleder til dig:

Sikke en fin globus, der står under bordet…

og et flot udstoppet stykke dyr, lige til at hænge op

Faverne i baggrunden har lidt mere kraft end årets hippe pasteller, men jeg synes de gør sig rigtigt godt sammen.

Se dette er den egentlige grund til at skrive om denne video: Jeg blev vækket med sangen af  min clockradio og da jeg ville finde høre den der sjove sang fra i morges igen, søgte jeg på youtube og fandt videoen. Det er væggen bag kasketKarl, som fangede mit øje. Der er et eller andet over den de har taget noget som er så fransk og vendt det på hovedet, der gør det helt fantastisk. Det er jo rent Alice i Eventyrland og balancerer klart på linjen mellem tacky og nå ja “fucking awesome!”

Hvis ikke min brandtale har fået dig til at klikke play, så se den fordi det bare er en sjov video fyldt med mennesker, der oprigtigt ligner at de har det virkeligt sjovt.

truely wonder bread

Skulle du være så heldig at eje et maleri, så er chancen for at det kommer fra genbrug/loppemarked relativt stor vil jeg gætte på. Man kan finde mange fine billeder den vej igennem, men oftest kunne de godt trænge til en rengøring. Skarpe rengøringsmidler er ikke en god idé, men jeg fandt dette fiffige trick på bloggen Brick House, der foreslå at rengøre malerier med et stykke hvidt toast brød – jeg har testet det og det virker!

Jeg brugte en kernebolle, som ikke holdt formen så fin som den afbillede bagel, men smuldrede til atommer, men resultatet er ikke til at tage fejl af: farverne står meget klarere end før.

Så godt et trick kan jeg jo ikke holde for mig selv, så her er linket til brick houses fantastiske indlæg.

Hvad er et byttemarked?

Det er altså smart og så behøver man ikke at tage på loppemarked med alt det man har liggende derhjemme. Det må prøves:

Hvad er et byttemarked?.

Næste gang er søndag d. 9. september i Korsgadehallen på Nørrebro, skal du også med?

på loppemarked i den blå hal

Jeg brugte 3. søndag i advent i selskab med min veninde og et pakhus fuldt af gammelt ragelse….øh, jeg mener udsøgte antikviteter og gedignt genbrug. Der er åbent hver weekend, undtagen jule- og nytårsweekenden, fra 11-16. Der er både alt for dyre ting, forsøgt forklædt som som antikviteter, men der er også gode tilbud i mellem. Her er hvad jeg fandt:

Og selvfølgelig er der et par projekter imellem:

Bamselampen her fandt jeg på et bord med ting til en 10’er. Jeg synes egentlig mere at den ligner en mus, så jeg flytter ledningen op, så den kommer ud af numsen på figuren, i stedet for ud af bunden – og så måske nogle knurhår lavet i ståltråd, men nu må vi se. Der var mere på det billige bord:

Jeg har ikke helt fundet ud af, hvilke skærme disse bordlamper skal have og jeg har ikke rigtigt noget sted til dem, MEN 10 KR STYKKET – så skal man jo købe dem!

Jeg har tidligere skrevet om platter og der er bare et eller andet over den her: soldater med maskingeværer, pigtråd, tanks og undertrykte mennesker. Også så er den lige så gammel som jeg.

Jeg fandt også nogle labratoriekolber, som jeg har ledt efter, siden jeg fandt nogle på et loppemarked i sommers, så jeg kan lave en fin opstilling i stil med den jeg så på Antropologies hjemmeside.

Et lille stykke julepynt.

Den sidste 10 kr’s ting er lidt speciel. Jeg er vokset op i 80’erne og da jeg var lille viste de lørdag morgen en tegnefilm, som hed He-man. Som med så mange andre tegnefilm blev der også lavet actionfigurer af serien karakterer og He-man var også en af dem.

Men når man er en pige, så får man ikke actionfigurer og jeg måtte misundeligt sidde og skæve til drengene, når de legede med deres megaseje He-man, Skeletor, She-ra og Panthor og hvad de nu ellers hedder. Derfor kunne jeg ikke nære mig da jeg så “the most powerful man in the Universe” ligge og rode i en kasse og købte ham straks. Figuren er ikke just i fantastisk stand – og ærligt talt, hvad fa…..skal jeg med en actionfigur. Så planen er at spartle de huller han har i brystet og så forgylde ham med bladguld. Hans ene hånd er krummet, så jeg tænker at han skal hænge og pynte i bedste Kaj Bojesenabestil.

Jeg købte også en porcelænsfigur af en siddende bjørn, altså figuren ikke sælgeren. Den fik desværre et slag på turen hjem, så der blev slået nogle flis af det ene øre. Det er rigtig øv er det, men der er jo ikke rigtigt noget at gøre ved det.

Jeg fiksede det ved at superlime de flis, som havde en størrelse, der gjorde at jeg kunne håndtere dem og så sparlte med polyfilla.

Nu har øret formen, så næste skridt er at male bjørnen. Jeg tænker neonblå måske?

Halen består af en masse rum og så hallen med boder. Inde i det ene af rummene fandt jeg disse 2 billeder.

Pigen i boden ville have 60 kr for dem begge og jeg sagde ok. Jeg gav hende en 200 krseddel og hun gav mig 170 kr igen…jeg sagde ikke noget.

Herhjemme har jeg malet og lakeret rammen på det store billede af vejen. Jeg brugte noget af den farveprøve, jeg ikke valgte til væggen, for så står rammen lige lidt ud fra vægfarven.

I alt kom jeg af med 210 kr. Min veninde fandt også en julegave til mig:

En loddekolbe, ganske som skrevet på min ønskeseddel – og til en rund 20’er.

Jeg tænkte nu jeg er igang med at vise loppefund, så smider jeg også lige den her med. En osteklokke, jeg fandt i genbrugsforretningen på Søndre Fasanvej.

En osteklokke er et fint og billigt alternativ til de dyre franske klokker.

Jeg kan rigtigt godt lide de små dekorationer og med klokken henover er rengøringen supernem.

dagens dont

Jeg har af og til en uventet fridag og så skal boligspykoses. Jeg har malet nogle rammer med neonfarvet spraymaling. Den mindste ramme er anden omgang, men jeg kan ikke få malingen til at blive pæn og den krakelerer stadig i hjørnerne, så nu gider jeg ikke mere. I dag kom jeg billederne tilbage i de orange rammer og det tryk, som fulgte med det nyeste Boligmagasinet, satte jeg i den gule.

Når jeg rammer billeder ind, giver jeg det et dup med limstiften for at holde papiret på plads, mens jeg får samlet rammen. Limstift er mere skånsomt og billedet kan fjernes igen – hvis altså du kun har givet det et dup og ikke hele armen.

Husk at pudse glasset på indersiden, så du ikke kommer til at stirre dig gal på det der fedtede fingeraftryk, du har overset – jeg taler af erfaring her.

Voila!

Når nu jeg var i gang, kastede jeg mig også over den lampeskærm jeg købte den anden dag. Jeg havde fundet en rigtig fin lampe i genbrugsbutikken, men den havde ingen skærm, så jeg fandt en i Ikea – det kan jo det hele, hvis du altså KUN køber ting hos dem. Skærmens hvide plastikdims, havde et fint hul i midten, som var lidt for lille til at gå fint ned over fatningen på lampen, men haha! Som om Ikea skal stoppe mig og min dolk.

Lidt Emil fra Lønneberg senere og nu passer dimsen, så skærmen kan sættes på.

Her bliver altså så fint, så fint.

mit maleri

Jeg fandt et maleri på et loppemarked her i sommers (se her), som trængte til en kærlig hånd og jeg havde lige idéen til hvad jeg skulle bruge det til.

Idéen er at befolke det sneklædte landskab med tegneseriefigurer, som reagerer på hinanden, men du skal nok få en mere detaljeret gennemgang, når jeg har fået alle de små fyre klistret på.

Jeg købte en stak tegneserier og gik i gang med en lille saks – naturligvis ikke før jeg liiige havde læst dem – og klippede figurerne ud. Det var et være pillearbejde og jeg mistede følelsen i den ene side af min finger i 14 dage, fordi saksen havde lukket for blodtilførslen til min fingerspids, så hvis du også vil lege med Anders And og Søren Spætte er det en god idé at anskaffe dig en saks med ergonomisk håndtag – det er i hvert fald min plan, hvis jeg finder endnu et fint maleri, som skal peppes lidt op.

Jeg har selvfølgelig tjekket om maleriet var noget værd, men jeg har ikke kunnet finde A. Mortensen nogen steder og så er der selvfølgelig også billedets tilstand:

Maleriet har ikke været behandlet særligt pænt. Det har små huller, hvor malingen er skallet af flere steder, så jeg tænkte at et nyt liv var tiltrængt. Hullerne bliver lappet af de små papirfigurer og til sidst får det hele en tur med decoupagelimen for at holde det hele sammen.